Sundhed for mænd! Det drejer sig ikke om kaninfodder men rigtig mad til vitatliteten og potensen. Spis og lev dig mere maskulin, uden at gå på kompromis med velsmagen!
Ud med tælle-veje-måle og ind med enkelhed og velsmag!
Er du træt af at tælle kalorier, at bestige kostpyramider og af kedelige eller fedtfattige kostregimer?
Så følg mine 10 kostbud, der hverken er bibelske, hellige eller et modelune.
DE 10 KOSTBUD
Skån din krop for al tilsat sukker - både det synlige, usynlige og kunstige
Spis fuldkornsprodukter og "fuldgryn" - de raffinerede kan kroppen ikke bruge
Sky ikke fedt - de rigtige fedtstoffer gavner og slanker
Spis protein af ordentlig kvalitet
Spis bælgfrugter, nødder, frø og kerner hver eneste dag
Spis dig smuk i økologiske grøntsager, frugter og bær hver dag - mindst 600 gr
Drik 1½ liter vand, ren grøntsags- og frugtjuice, grøn te eller urtete hver dag - hvis du bare må have kaffe eller alkohol, så gå efter nydelse og kvalitet - lidt og godt
Spis regelmæssigt - spring aldrig morgenmaden over, flere små måltider er vejen frem
Spis afbalancerede måltider med sundt fedt, kvalitetsprotein, "hele" kulhydrater og grøntsager - og selvfølgelig så økologisk som muligt
Selv med så god mad er det en god idé at tage et multivitamin/mineral, D-vitamin og omega-3 fedtsyrer alligevel - hvis du vil understøtte med flere kosttilskud, så rådfør dig med fagfolk først.