Inden "hjælp til selvhjælps" workshoppen

Lidt om dine forberedelser inden workshoppen

For at få det optimale ud af den "hjælp til selvhjælps" workshop du har tilmeldt dig, skal du lave nogle "lektier" i forvejen. Det gør dig bedre i stand til at udnytte den viden og information, du får på workshoppen, ligesom det giver dig selv en større indsigt i, hvad dine kost- og levevaner betyder for dit helbred. Denne bevidsthed om din situation vil medvirke til, at du får langt større udbytte af selve workshoppen, idet du hjemmefra har gjort dig klart, hvor de vigtigste aktionsområder for dine egne valg befinder sig. Til selve workshoppen skal du ikke medbringe disse "lektier" - de er alene tænkt som en indleden fase.  

1. Du skal skrive hele din helbredshistorie. Klik her for yderligere informationer om, hvad du som minimum skal have med i din helbredshistorie

2. Du skal udfylde en maddagbog for mindst 1 uge. Klik her for at downloade en blank maddagbog, du kan udfylde.

3. Du skal gennemgå og udfylde en del spørgeskemaer for at være klar til workshoppen og bevidst om din situation og dine mål. Disse spørgeskemaer vil hjælpe dig på vej, og selvom workshoppen ikke som sådan tager udgangspunkt i dine svar, er det en god hjælp for dig selv til at blive klar over, hvordan og hvad der skal ske fremover. 

4. Skriv alle de spørgsmål du måtte have i forvejen ned, så du er sikker på at få dem besvaret med informationer fra workshoppen eller ved at stille spørgsmålet, i spørgetiden.

Efter "hjælp til selvhjælps" workshoppen

For at få mest muligt ud af "hjælp til selvhjælp" workshoppen, så skal du selvfølgelig også gøre noget bagefter.

  1. Lav nogle målsætninger, du gerne vil opnå inden for de næste 3 måneder. Få ideer og viden til, hvordan du overvinder tvivl og får dig selv motiveret 100% ved at klikke her.
  2. Husk at udfylde din maddagbog hver dag. Brug den til at se, om din kost er ideel i forhold til dit helbredsproblem eller ej. Hvis maden ikke har været helt tip top, så se det i et positivt lys: Der er mulighed for forbedringer.
  3. Husk at udfylde dit velværeskema hver uge, så du kan se på hvilke områder du får det bedre og på hvilke områder, du ikke får det bedre. Hvis der ikke sker forbedringer på nogle områder, så skal der noget andet eller mere til, end de tiltag du allerede gør. Det betyder ikke at disse er spildt tid og energi, men blot, at du skal "løfte nogle flere sten" og se, hvad der gemmer sig under dem.
  4. Husk at udfylde din motionsdagbog hver dag/uge, så du får et overblik over, hvor meget og hvordan du bevæger dig.
  5. Husk at udfylde din søvndagbog, så du kan se, om du faktisk får nok søvn og sover godt nok.
  6. Udfyld skemaet om balancen af signalstoffer i hjernen hver måned, hvis der var noget at komme efter 1. gang og du er gået i gang med at rydde op i din hjernekemi.
 
logo