UMAHRO CADOGAN • 38 ÅR • ADJUNCT PROFESSOR • ERNÆRINGSEKSPERT MED SPECIALE I BIOKEMI OG HELSEGASTRONOM • SUNDHEDSINSPIRATOR • FOREDRAGSHOLDER • FORFATTER • EKSPERT I FUNCTIONAL MEDICINE

Jeg er en smule autistisk i min fascination af og viden om krop, kost, biokemi og helbredende mad.

Ernæringseksperter skal stå tidligt op for at argumentere mod mig, når det handler om de nyeste forskningsresultater, biokemiske formler og kostråd.

Min måde og mine evner har sammen med min sans for at kunne adskille skidt fra kanel inden for ernæring og sundhed gjort mig til en efterspurgt og respekteret underviser og kok i hele verden.

Jeg skriver bl.a. om helsegastronomi for i blade og aviser. Har lavet mad på Go' morgen Danmark på TV2, er konsulent for utallige helsefirmaer og det amerikanske The Institute For Functional Medicine, hvor jeg var en af flere videnskabelige fagredaktører på ”The Textbook of Functional Medicine”. Jeg har undervist fagfolk om børn og ernæring i London, og de fleste ernæringsrådgivere har været igennem et af mine undervisningsprogrammer.

Jeg er også tilknyttet University of Western States som adjunct professor på deres Mastersgrad i Nutrition and Functional Medicine, som jeg har hjulpet med at udvikle pensum til og underviser på.

Jeg har egen klinik, hvor du kan få en konsultation og derigennem viden, redskaber og inspiration til at at tage aktiv del i din egen behandling af sygdomme og symptomer ved hjælp af Functional Medicine.

Jeg har hjulpet elitesportsfolk og professionelle sportshold med Functional Medicine i sportsverdenen og er både lektor og ambassadør for Functional Sports Nutrition Academy.

PurePharma har mig tilknyttet som deres ernæringsekspert og sparringspartner på produktudvikling.

Og fornylig har jeg fået mit eget web-radioprogram/podcast om sundhed på alle tænkelige måder kaldet "Sundhedsrevolution med Umahro".

Det hele startede med, at jeg som 18-årig selv fik kronisk tarmbetændelse, neurologiske symptomer der mindede om sklerose, smerter der mindede om ledegigt og fibromyalgi, træthed der mindede om kronisk træthedssyndrom, leverpåvirkning, tabte mig 25 kg og blev sygemeldt i over tre år. Efter et halvt års sygemelding gav jeg mig til at bruge min viden om biokemi til at lære mig selv mere om tarmsystemet, vitaminer og mineraler, immunforsvaret og kroppens energiproduktion. Jeg brugte denne viden til at blive rask.

Nu er det på tide, at flere nyder godt af min viden og mine erfaringer. Der er så meget inde i mit hoved, at jeg har en fornemmelse af, at der vil falde store videnskabelige afhandlinger og tykke bøger ud af min hjerne, hvis man en dag får lyst til at obducere mig.

CV

Klik her for at downloade mit CV som en PDF-fil (NB! - det er på engelsk)

 
logo