HVORDAN ER ET FORLØB TYPISK?

Forløb er oftest på 3 konsultationer á 90 minutter over nogle måneder. Den indledende konsultation varer 90 minutter og inden da skal du selv lave en del forberedelse, så vi bruger tiden så effektivt som muligt.

De efterfølgende konsultationer varer også normalt 90 minutter, men hvis der er behov for det, laver jeg også nogle kortere telefon- eller Skype-sessioner.

Rent praktisk, så laver vi ud fra min analyse af din situation en plan sammen for hvilke ændringer, du skal lave i din kost, specielle diæter du måske skal følge, hvilke kosttilskud der kan være relevante, ændringer i træning og om du skal have lavet yderligere undersøgelser eller taget yderligere test m.m.

Vi ser både på ting, der skal gøres/ændres ved, din situation taget i betragtning, og ting der derudover kunne være gode at gøre oveni, men som ikke absolut nødvendige.

Jeg vil give dig mit bud og jeg er ærlig, så der hvor jeg mener, der skal gås mere radikalt til værks, vil jeg fortælle dig det.

Jeg finder det useriøst, at give forslag til kost- og livsstilsændringer, der ikke vil være de optimale eller måske ikke vil virke, fordi de ikke rammer plet.

Nogle gange betyder det, at jeg vil foreslå ganske markante ændringer i din kost og livsstil.

Men vi finder selvfølgelig altid frem til en plan, som du selv føler, du kan være med til og har lyst til at gennemføre.

For det eneste der virker af kost, ernæring, motion, livsstilsændringer o.l., det er jo det, du får gjort.

Så jeg hjælper dig med at lave en plan og et forløb, som du kan følge, der også har en stor sandsynlighed for at hjælpe.