INDEN DIN FØRSTE KONSULTATION

FORBEREDELSER TIL DIN FØRSTE KONSULTATION

Jo bedre forberedt både du og jeg er til din første konsultation, desto større udbytte får du ud af konsultationen og det efterfølgende forløb.

Derfor er der nogle forberedelser, jeg gerne vil bede dig lave, inden vi ses første gang: 

  1. Skriv din helbredshistorie (klik her for at downloade Word-dokumentet, du skal bruge til at skrive din helbredshistorie) og sørge for at maile den til mig senest dagen før vores første konsultation. Send den til um@umahro.com. Og skriv hellere for meget end for lidt.
  2. Udfyld en maddagbog for mindst 3 dage (klik her for at downloade Word-dokumentet til at lave din maddagbog) og sørge for at maile den til mig senest samme dag som vores første konsultation. Send den til um@umahro.com. NB: Hvis du har fået en konsultation med meget kort varsel, kan det være, at du ikke kan nå at udfylde for 3 dage. Så skriv bare hvad du typisk spiser til morgenmad, frokost, aftensmad, snacks, før og efter træning (om noget) og hvad du drikker i løbet af en dag.
  3. Få fat i kopier af journaler og testsvar fra egen læge, sygehus, privathospital og andre behandlere og medbring dem til konsultationen. Tag hellere for meget med end for lidt.
  4. Lav en liste med de spørgsmål, du gerne vil have svar på, så vi sikrer os, at du når at få svar på alting i løbet af konsultationen.
  5. Hvis du har tid, så tag billeder af alt du spiser og drikker over et helt døgn med din smartphone. Gør det på 2 hverdage og på 1 weekend/festdag. Se på billederne når hver dag er omme og vær helt ærlig overfor dig selv. Bringer det du har spist og drukket dig tættere på eller længere væk fra, hvad du ønsker dig helbreds- og sundhedsmæssigt? Øvelsen giver dig et meget klart billede af, hvordan du egentlig spiser og lever. Gad vide, om der allerede er noget, du har ændret, inden vi ses første gang, når du får set på hvad du "i virkeligheden" spiser og drikker.